Rodbehandling

Røntgenbilleder af hul i tænderneRodbetændelse opstår ofte ved, at et stort hul i tanden når ind til tandnerven. Til tider kan tanden blive sort, som følge af blødning.

Hvis tandlægen har mistanke om, at nerven er død, kan den testes med en ganske svag strøm. Det er ikke ubehageligt. Derefter kan det afgøres, om den skal rodbehandles.

Rodbehandling starter med fjernelse af den døde nerve, og udrensning med små proptrækkerformede file i rodkanalerne. Når det er gjort, skal tanden desinficeres og tørre indvendig. Derpå skal rodkanalerne fyldes op med et gummilignende materiale. Det færdige resultat kontrolleres med et røntgenbillede.

Behandlingen afsluttes med en plastfyldning som lukker hullet i tanden og den er klar til brug.