Implantat
Der skal tages røntgenbilleder.
Der skal tages aftryk til fremstilling af gipsmodeller, af tandsættet.
Implantatet opereres ind. Der lægger et snit i tandkødet. Gennem denne åbning bores et lille hul i kæbeknoglen. Implantaterne skrues derpå ind i hullet, og tandkødet syes sammen hen over implantatet. Der er som regel kun få og små gener efter operationen, som foregår i lokalbedøvelse under sterile forhold.
Implantatet skal nu have fred i 3-6 måneder. I denne periode vokser kæbeknoglen og implantatet sammen. Der er regelmæssig kontrol i denne periode.
Efter 3-6 måneder åbnes der ind til implantatet igen. I lokalbedøvelsen fritlægges toppen af implantatet. Der påskrues små forlængerstykker, som stikker ud gennem tandkødet. I visse tilfælde er det muligt at påsætte forlængerstykker samtidig med isætning af implantatet.
Der tages nu aftryk til den krone eller bro, som skal genskabe den tabte tyggefunktion og det pæne smil. Kronen eller broen skrues fast på forlængerstykkerne, hvormed implantatbehandlingen er afsluttet.
Der gives nu en grundig instruktion i hvordan de erstattede tænder holdes rene. Det understreges, at god mundhygiejne er en forudsætning for et holdbart resultat. Efter at implantatbehandlingen er afsluttet, indkaldes der til regelmæssig kontrol af hele behandlingen.
Samtidig kontrolleres mundhygiejnen.